Der er ikke noget som slidte gulve, der kan tage livet ud af enhver indretning, men heldigvis er det let at gøre noget ved – i hvert fald hvis du har trægulve. Læs med, og bliv klogere på gulvafslibning.

Har du hørt om gulvafslibning? Eller gulvafhøvling måske? Det er en enkel metode til at give slidte trægulve nyt liv, og det er langt billigere og væsentligt lettere end at skifte hele gulvet ud.

Når gulvet høvles, fjernes 3-4 mm af overfladen, så ujævnheder, dybe skrammer og misfarvninger elimineres, og efterfølgende får gulvet en afslibning, der finpudser brædder og efterlader dem klar til efterbehandling.

Af efterbehandling er der mange muligheder at vælge imellem, men de mest populære er lak, olie og sæbe. Vi gennemgår dem alle tre efter billedet – læs med, og se om du kan finde den løsning, der passer bedst til dig.

Lak, olie eller sæbe – hvad skal du vælge til dig gulv?

Om dit trægulv skal have en lakering, en oliering eller en sæbebehandling, afhænger helt og holdent af dine krav til rengøring og vedligeholdelse samt dine ønsker til udseende.

En lakering giver et mættet udtryk, da lakken lægger sig ovenpå brædderne, og her kan du vælge en lak med høj glans eller en mat lak – eller noget derimellem. Lakering giver den stærkeste overflade, og her er ingen krav til vedligeholdelse, ligesom rengøringen er let.

En oliering giver et varmt udtryk, da olien trænger ned i træet og giver brædderne et mørkere, varmt og gyldent udtryk. Olien er ikke nær så stærk som lakken, men du får stadig høj slidstyrke og et gulv, der er forholdsvis let at rengøre.

En sæbebehandling giver et naturligt udseende, der får gulvet til at se ubehandlet ud. Det er ikke en stærk overflade, og den kræver også en del i forhold til vedligeholdelse, men til gengæld får du et lyst og let udtryk.